Udskriv denne side

Tips & tricks

Skal du ud at rejse? så HUSK endelig, at det gule sygesikringsbevis ikke dækker uden for Danmark mere. Du skal nu have et blåt bevis med. Se nærmere her http://huskdetblaa.dk/ Det tilrådes desuden at tegne en rejseforsikring, så du ikke får unødvendige problemer.

Rabat

Vidste du, at du kan opnå rigtig gode rabatter ved at være medlem af Diabetesforeningen?

Prøv engang lige at kigge her: http://www.diabetes.dk/goer-en-forskel/bliv-medlem/medlemsfordele.aspx og bliv glædeligt overrasket!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Blodsukker-teststrimler:

Oplysning især til Type 2 diabetikere, som ikke får insulin og derfor desværre stadig kun kan få 150 strimler gratis testmaterialer:  Testmateriale kan f.eks. købes billigere på apoteker i Tyskland.  Bl.a. på Gefion Apotek i Schleswig, som sender pr post. Se www.gefionapotek.dk. - Der er dog også flere muligheder på nettet i Danmark, se f.eks. her: http://www.nettomedical.dk/pl/Medical_Diabetes_105.aspx

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

"100-reglen": Har du for højt blodsukker, kan det være rigtig svært at vide, hvor meget insulin, du skal tage for at regulere. Brug 100-reglen: Tæl din døgndosis sammen og divider dette tal op i 100. Fx 4+4+6+11=25 enheder. 100 divideret med 25 = 4. I dette tænkte eksempel  falder blodsukkeret med 4, når der tages 1 enhed insulin. Er din døgndosis 50 enheder (100 divideret med 50 = 2), så falder dit blodsukker med 2, når du tager 1 enhed insulin. Denne regel gælder for den hurtigtvirkende insulin som f.eks. Novorapid.  (Hvis du får Actrapid, skal du spørge din læge, hvordan du skal forholde dig).

"500"-reglen": Divider din døgndosis op i 500. Så ved du, hvor meget kulhydrat du kan spise til 1 enhed Novorapid. Det kaldes kulhydratratio.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad sker der med insulinens virkning, når den f.eks. opbevares i tasken ?
Ifølge NovoNordisks stabilitetsprøver (det er nogle tests, hvor man ser, hvor stabilt insulin er under forskellige forhold) er insulin stabilt efter 6 uger uden for køleskab, så længe temperaturen ikke overstiger 25 grader. Så hvis insulinen ikke ligger direkte i solen, burde det kunne holde til en ferie på tre uger. Hvis temperaturen er over 25 grader, kan du evt. pakke insulinen ind i noget vådt (håndklæde eller avis) så holdes temperaturen nede. Dog skal insulinen bruges hurtigst muligt derefter, så de ekstra penne, der har været med på ferien, skal bruges inden for 1-2 uger, ellers skal de kasseres.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvor højt må blodsukkeret være i løbet af dagen ?
Det afhænger af, hvornår du måler. Generelt hvis du måler lige før du spiser, skal det  være under 7 og to timer efter, at du har spist ikke over 10. Hvis du generelt har blodsukre på over 15, skal du tjekke for ketonstoffer, fordi du da har risiko for at få syreforgiftning. Symptomerne på højt blodsukker er bl.a. træthed, kvalme, mundtørhed og synsforstyrrelser. Hvis du i en periode ligger med et blodsukker over 15-16, skal du kontakte din behandler. En enkelt høj måling kan godt bare være en fejlmåling, så prøv igen. - Diabetesforeningen har en rigtig god pjece, der hedder Kulhydrattælling, som er et godt redskab til at finde balancen. Koster kun 20 kroner (medlemspris).

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad skal jeg især være opmærksom på, når jeg køber madvarer?
Du skal være særligt opmærksom på fedt, kulhydrater, sukkerindhold og kostfibre. I morgenmadsprodukter må der højst være 7 g fedt, 13 g sukkerarter og der skal være mindst 8 g kostfibre pr. 100 g. I brød må der højst være 7 g fedt og der skal være mindst 8 g kostfibre pr. 100 g. I mælk og mælkeprodukter må der højst være 0,7 g fedt og 6 g kulhydrat pr. 100 g. I drikkevarer må der højst være 1 g kulhydrat pr. 100 g. Du kan få en indkøbsguide hos Diabetesforeningen.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------