Udskriv denne side

Velkommen

Velkommen

Diabetesforeningens Lokalforening i Odense arbejder for bedre oplysning og forståelse for diabetes (sukkersyge) både i den brede befolkning og hos den enkelte diabetiker samt de pårørende. Diabetesforeningen forsøger desuden at varetage diabetikernes interesser bedst muligt over for offentlige myndigheder, sundhedsvæsenet og alle andre steder, hvor det måtte være nødvendigt.

Lokalforeningen arrangerer hvert år oplysende foredrag samt andre aktiviteter, som tilgodeser disse formål. Vi er altid parat til at give råd og støtte, når det er muligt, og dele ud af vores egne erfaringer med sygdommen.

Alle spørgsmål og ændringer vedr. medlemskab i Diabetesforeningen eller lignende bedes venligst rettet direkte til Diabetesforeningens hovedkontor på tlf. 66129006 eller via www.diabetes.dk 

Bliv frivillig

Du kan også yde et stykke frivilligt arbejde for Diabetesforeningen - hvad enten det er af politisk eller praktisk karakter. Alle er velkommen.

Kontakt os og hør, hvordan du kan give en hånd med.